Vestjylland

Minister med Mikkelsen på besøg i Vestjylland

Finansminister Kristian Jensen var mandag på besøg i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Der blev diskuteret infrastruktur og meget andet, da finansminister Kristian Jensen (V) mandag var på besøg i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Han var inviteret af Venstres lokale folketingskandidat Kenneth Mikkelsen, der kender ministeren særdeles godt, da han tidligere har været kampagneansvarlig for denne. 

Det blev for nylig vedtaget som en del af finanslovsaftalen for 2019, at der afsættes midler til at lave en VVM-redegørelse for den 2+1 vej mellem Ringkøbing og Herning, som længe har været et stort ønske i det vestjyske. 

Kenneth Mikkelsen skriver på Facebook, at netop 2+1-vejen blev drøftet på turen med Kristian Jensen. 

"Vi skal nemlig sikre midler til selve anlægsfasen også," skriver han.

De to politikere besøgte også Naturkraft i Ringkøbing og Søndervig Feriepark. Derudover var de en tur forbi landmand Asger Krogsgaard på Holmsland. 

"Det var dejligt at opleve en positivt stemt finansminister, som nu har set projekterne med egne øjne," skriver Kenneth Mikkelsen på Facebook. 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark