Skjern-Tarm

Ugens korte nyheder fra Skjern-Tarm

Bliv opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Skjern-Tarm på to minutter.

Erhvervsnyt

Der er afsagt konkursdekret over Ferrodan A/S i Skjern.

Søren Dalum Tinggaard er trådt ud af bestyrelsen i Skjern Bank A/S.

Nyt fra politiet

En kvinde blev taget for butikstyveri hos ACB i Tarm tirsdag ved 12.30-tiden. Hun har forsøgt at stjæle en dåse voks til 70 kroner. Politiet har endnu ikke talt med kvinden.

Der har været indbrud i en villa på Vardevej i Skjern. Det er sket fra lørdag 11.30 til onsdag 18.50. Et vindue er blevet brudt op, og man har stjålet en flaske Stauning Whisky og et herreur af mærket Boss.

Der har været forsøg på indbrud i en villa på Engtoften i Skjern. Det er sket fra søndag klokken 19 til mandag klokken 19. Man har forsøgt at bryde en dør op, men uden held.

Der har været indbrud i en villa på Lønborgvej i Tarm. Det er sket fra søndag klokken 11 til mandag klokken 19.30. Man har brudt et vindue op ind til en udestue, hvorefter man har knust en rude i en dør for at komme ind i selve huset. Det er ikke opgjort, hvad der er stjålet.

Klokken 02.20 natten til tirsdag standsede politiet en mand fra Sdr. Felding på Arnborgvej ved Skjern. Han blev sigtet for spirituskørsel og for at køre uden kørekort.

Politiet bortviste natten til søndag den 17. november tre mænd fra et værtshus i Østergade i Skjern. Der var tale om tre teenagere, som var ved at komme i slagsmål. Noget tid efter måtte politiet igen tilkaldes, da de ikke havde forladt stedet. Det endte derfor med, at de blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

En 20-årig person fra lokalområdet blev natten til søndag den 17. november klokken 04.20 standset på Møllegade i Skjern, hvor vedkommende blev sigtet for spirituskørsel.

Lørdag aften den 16. november ved 23-tiden var politiet på Baunshøjvej i Hemmet, hvor en flok unge mennesker holdt fest med meget høj musik til gene for naboerne. Politiet fik de unge mennesker til at skrue ned for musikken.

Lørdag aften den 16. november klokken 21.30 blev der kastet en sten på forruden af en bil, der holdt på Solsortevej i Tarm. Bilen, som er af mærket Smart, fik en flænge i forruden.

Der har været indbrud i en villa på Fredensgade i Skjern søndag den 17. november mellem klokken 15 og 21. Man er kommet ind ved at bryde et vindue op med et koben. Der er stjålet en bærbar PC.

Navnenyt

Jens Christian Høghøj, Skjern, er død, 74 år.

Karl Handerup Thygesen, Skjern, er død, 98 år.

Henry Ørts, Skjern, er død, 92 år.

Jakob Mortensen, Skjern, er død, 88 år.

Alf Sinkjær, Tarm, er død, 79 år.

Peder Sylvestersen Kragh, Astrup, er død, 85 år.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2020 Cookiepolitik / Udviklet af Optify