Skjern-Tarm

Ugens korte nyheder fra Skjern-Tarm

Bliv opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Skjern-Tarm på to minutter.

Erhvervsnyt

Benno John Gosvig har stiftet selskabet Bundgaards Hotel ApS i Borris.

Der er vedtaget likvidation over KR Invest.eu ApS i Tarm.

Nyt fra politiet

Klokken 12.55 torsdag opstod et færdselsuheld ved Dejbjerg Plantage. En ladbil med trailer kom kørende i nordlig retning mod Ringkøbing. Den kom over i modsatte bane, hvor den ramte en personbil. Der var fire personer i personbilen, og en af dem kom lettere til skade. Samtidig knækkede traileren af ladbilen, og den ramte over i en tredje bil, hvor ingen dog kom til skade.

En tysk bilist og en dansk bilist kørte sammen i krydset Lynevej og Esbelvej i Sdr. Vium torsdag klokken 14.55. Den tyske bilist havde ubetinget vigepligt og kørte meget langsomt frem, men overså alligevel den danske bilist. Ingen personer kom noget til ved uheldet.

Fire unge mennesker – tre drenge og en pige – på 16 og 17 år blev natten til fredag klokken 01.15 taget af politiet, sigtet for at have sprunget to postkasser i luften med kanonslag i Tarm. Det drejede sig om postkasser på henholdsvis Kirkevej og Skolegade.

Der er stjålet to trailere fra Nørrehedevej i Lyne. Det er sket fra den 27. september til den 28. september.

Der opstod mandag ved 12.30-tiden en brand på Skovvejen i Ejstrup. Branden opstod i forbindelse med svejsning. Da brandvæsenet ankom, var ilden dog allerede slukket med en pulverslukker.

Politiet konfiskerede mandag klokken 17.12 en ulovlig – vurderer man – ulovlig knallert på Søndergade i Skjern. Knallerten er nu sendt ind til en nærmere undersøgelse.

Der har været to indbrud på Østervej i Tarm fra den 7. oktober til den 12. oktober. Det ene sted er man kommet ind ved at underbore en terrassedør, hvorefter man har stjålet kontanter og smykker. Det andet sted har man underboret et vindue, hvorefter man har stjålet en computer.

En 23-årig mandlig bilist mistede fredag den 11. oktober herredømmet over sin bil i et sving på Lynevej i Sdr Vium. Bilen væltede om på taget, og den unge mand blev efterfølgende sigtet for at have drukket for meget alkohol til at køre bil.

En sort børnecykel er blevet stjålet fra et cykelskur hos Skjern Kristne Friskole. Det er sket enten den 11. eller den 12. oktober.

Natten til søndag den 13. oktober ved 2-tiden sigtede politiet to mænd efter ordensbekendtgørelsen i på Møllegade i Skjern. Den ene var en 20-årig mand fra Tarm, og den anden var en 48-årig mand fra Ringkøbing.

Navnenyt

Sven Buchvald Christiansen, Stauning, er død, 84

Karen Holm Hansen, Skjern, er død, 92 år.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify