Skjern-Tarm

Ugens korte nyheder fra Skjern-Tarm

Bliv opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Skjern-Tarm på to minutter.

Erhvervsnyt

Skifteretten har afsluttet konkursbehandlingen af 1234sept ApS med adresse i Sdr. Vium.

Henning Pedersen har stiftet selskabet Lillekarl Invest ApS i Skjern.

Henriette Wilma Rita Spijkerman er ny direktør for Aadum Købmand ApS. Hun afløser Brian Leo Øgård Pedersen.

Dejbjerg VVS ApS er taget under likvidation.

Selskabet Villabella Invest ApS i Vostrup er blevet opløst ved erklæring.

Selskabet Elmgaard-Hansen Invest ApS i Vostrup er blevet opløst ved erklæring.

Nyt fra politiet

To mænd på henholdsvis 25 og 29 år har efter et slagsmål på en beværtning i Skjern fået forbud mod at komme på stedet de næste to år. De er desuden blevet sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Slagsmålet fandt sted natten til søndag den 29. september.

Tirsdag klokken 11.50 standsede politiet en person på Vardevej i Tarm, som kørte på knallert uden kørekort. Politiet konfiskerede derfor knallerten.

Tirsdag klokken 12.30 standsede politiet en bilist på Vardevej i Tarm, som ikke havde noget kørekort. Bilisten, som kom fra Ølgod, fik konfiskeret sin bil.

Ved 11-tiden tirsdag var politiet en tur forbi værtshuset Rakkerstuen i Skjern, hvor en mand havde ringet efter politiet, fordi han mente at være blevet udsat for vold. Da politiet mødte op, ønskede han dog ikke at indgive en anmeldelse alligevel.

En beboer på Østre Allé i Skjern kendte ikke den person, der forsøgte at komme ind i hans lejlighed. Han lukkede derfor ikke op, men ringede til politiet. "Gæsten" viste sig af være en 44-årig mand fra Skjern, der var temmelig beruset og havde taget fejl af opgangene. Han var antagelig også faldet på trappen og brækket sin fod - viste det sig, da politiet sendte bud efter en ambulance, og manden kom på hospitalet.

En 30-årig mand fra Roslev blev fredag den 27. september klokken 20.30 sigtet for spirituskørsel efter et færdselsuheld. Manden kom kørende ad Kirkehøjvej i Bork, men overså tilsyneladende den tvær-gående Tarmvej, og han kørte lige ind i vejskiltene på den anden side af Tarmvej.

Navnenyt

Intet at berette.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify