Skjern-Tarm

Ugens korte nyheder fra Skjern-Tarm

Her bliver opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Skjern-Tarm på to minutter.

Kulturpris til efterskolelærer

Otto Pilgaard, der arbejder på Den Danske Design- og Håndværksefterskole, blev lørdag tildelt Ringkøbing-Skjern Kommunes årlige kulturpris. 

Portræt af bychefen

Vestnyt bragte lørdag et længere portræt af Skjerns bychef Mette Christensen. 

LÆS MERE: Mette boltrer sig som bychef i Skjern

Beskyttet værksted lukker

Mandag kom det frem, at Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet at lukke det beskyttede værksted Skjern Industri-Service. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern, som har talt med Helle Mikkelsen, der er fagchef ved Handicap og Psykiatri ved Ringkøbing-Skjern Kommune. Fagchefen forklarer over for avisen, at det skyldes dårlig økonomi. 

Erhvervsnyt

Nikolai Stage Hansen er ny mand i bestyrelsen hos Kims Tømrer- og Snedkerfirma A/S i Nr. Bork. Han afløser Villiam Frode Hansen i bestyrelsen. 

Anne Mette Fisker er ny direktør i Skjern Fysioterapi ApS. Hun afløser Annette Holm Kristiansen.

Birgitte Kloster og Allan Pedersen er nye medlemmer af direktionen i Skjern-virksomheden Kramp Danmark A/S. I samme forbindelse er Carsten Thygesen trådt ud af både direktionen og bestyrelsen i virksomheden.

Ejendomsselskabet Tang ApS i Lyne har tidligere anmodet Skifteretten i Herning om at blive opløst, men denne anmodning er nu trukket tilbage.

Kaj Lauritsen er ny direktør i Borris-virksomheden Huset Appel ApS. Han afløser Bo Andersen.

Morten Larsen er nyt medlem af bestyrelsen i InMobile ApS i Tarm.

Nyt fra politiet

Natten til søndag den 6. januar blev en bil I Skjern udsat for hærværk. Det er skete på Engsiggade mellem klokken 24.00 og 02.00. Bilen blev ridset hele vejen rundt med en skruetrækker eller lignende.

En mand fra Borris kørte søndag den 6. januar klokken 17.30 ind i et skilt på vejen mellem Skjern og Borris. Der skete ikke noget med bilisten, men der kom lidt skader på bilen, og kommunen skal formentlig ud at investere i et nyt skilt.  

Klokken 17.50 mandag kørte en bilist galt på Vindingvej ved Ådum. Bilisten var ved at køre ud i rabatten i højre side, og det fik bilisten til at svinge hårdt til venstre, hvorefter han endte med at køre ind i et træ på venstre side af vejbanen. Der skete ingen personskade ved uheldet. 

Navnenyt

Sven Hersbøll, Skjern, er død. 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark