Skjern-Tarm

Ugens korte nyheder fra Skjern-Tarm

Her bliver du opdateret om ugens vigtigste nyheder på to minutter.

Borgerne i Skjern kan se frem til en varmeregning for 2019, der for en gennemsnitsfamilie bliver cirka 300 kroner lavere end sidste år. Det fortæller formanden for Skjern Fjernvarme, Bjarne Bødtker, til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Bankrøveriet i Faster

Faster Andelskasse blev torsdag udsat for et bankrøveri, da to maskerede mænd brød ind i banken gennem et vindue på toilettet. Røverne tvang personalet ned på gulvet og stak efterfølgende af med et større pengebeløb.

LÆS OGSÅ: Faster Andelskasse har været udsat for bankrøveri

LÆS OGSÅ: Bankdirektør roser politiet efter bankrøveri

Nyt fra politiet

Politiet stoppede torsdag eftermiddag to mænd ved Skjern, som de mistænker for at have været påvirket af cannabis. Den første blev stoppet, da han kom kørende på knallert på Præstegårdsvej, og den anden blev snuppet på Østre Allé. Begge mænd er 22 år.

En 41-årig mandlig bilist fra Skjern mistede herredømmet over sin bil torsdag eftermiddag ved 16-tiden, da han kom kørende på Holstebrovej. Ingen personer kom til skade ved uheldet.

Erhvervsnyt

Erik Skov Bertelsen har stiftet selskabet Forte Ejendomme IVS med adresse i Borris. Selskabets formål er leje og udlejning af fast ejendom.

Claus Madsen er ny formand for selskabet Vestpall ApS i Hemmet. Han afløser Jan Gunnar Lundgren på posten. Samtidig er Eric Peter Ravn nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser Per Olof Lundgren.

Ejendomsmægler Søren Møller fra Danbolig i Skjern har besluttet at stoppe samarbejdet med Danbolig. Det betyder, at butikken blev lukket ned fra nytår. Søren Møller skriver i en mail til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at han endnu ikke ved, hvad han vil arbejde med fremover.

Andreas Vendelbo Olesen er nyt medlem af bestyrelsen i Jako Ejendomme i Skjern.

Annemette Øhlenschläger Larsen er nyt medlem af bestyrelsen i Dyrlægegruppen Skjern Å-Videbæk A/S. Hun afløser Edvard Finnerup på posten.

Navnenyt

Merete Rossing Mogensen, som bor i Skjern, er blevet kandidat til folketinget for Kristendemokraterne i Varde.

Gunnar Nykjær, Skjern, er død.

Ketty Galsgaard, Hemmet, er død.

Arne Krøy Heide Pedersen, Borris, er død.

LÆS OGSÅ: Fjordgården klar til at satse millioner på wellness

LÆS OGSÅ: Vestnyt.dk udvider med en journalist på fuldtid

LÆS OGSÅ: Sådan klarede de lokale banker sig på børsen i 2018

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark