Skjern-Tarm

Ugens korte nyheder fra Skjern-Tarm

Bliv opdateret på ugens korte nyheder fra Skjern-Tarm på to minutter.

Mejeriet i Tarm bygger om

Nyt indgangsparti, flere toiletter, flere tilhørerpladser bliver blandt andet resultatet af ombygningen.

LÆS MERE: Mejeriet i Tarm bygger om for to millioner

Erhvervsnyt

Selskabet Jope trading IVS med adresse i Tarm har anmodet skifteretten i Herning om at blive opløst. 

Nyt fra politiet

Personalet på Borris Skydeterræn tilbageholdt mandag eftermiddag en motorcyklist, hvorefter politiet blev tilkaldt. Manden blev sigtet for spirituskørsel og for at køre uden kørekort.

En mand fra Bork blev tirsdag standset på Vestre Kvartervej i Tarm, hvor han blev sigtet for at køre bil, efter at have fået frataget kørekortet. Det var tredje gang, han blev taget for dette, og han fik derfor konfiskeret sin bil.

Der opstod onsdag formiddag ved 10-tiden et færdselsuheld på Holstebrovej ved Finderup. En ældre mand fra Tarm kom kørende i sydlig retning, da han ville overhale en lastbil. I den forbindelse overså han en modkørende lastbil. Det lykkedes de to lastbiler at trække så langt ud i hver deres side af vejen, at manden slap med skrammer på begge sider af sin bil.

Politiet har fået en anmeldelse om hærværk på Østergade i Skjern. På facaden er der malet et ansigt med en cigaret eller en joint i munden, og med sort har man skrevet teksten ”always watching”. Det er sket fra den 15. juli til den 22. juli.

Politiet har fået fire anmeldelser om tyveri fra varebiler, hvor der er stjålet værktøj og lignende. Det ene tyveri fandt sted på Irisvej i Tarm. Det andet fandt sted på Elmevej i Tarm. De to sidste fandt sted på Skolevej i Ringkøbing. Det er sket fra onsdag aften til torsdag morgen.

Klokken 02.25 natten til fredag fik politiet en anmeldelse om uro på Østergade i Skjern. Da politiet kom frem, var der ikke nogen at se, men en times tid senere fik politiet endnu en anmeldelse. Denne gang om uro i Skolebyen. Her traf politiet fire personer, som blev bortvist fra stedet. Det drejede sig om tre mand og en kvinde i alderen 21 til 29 år. To af dem kom fra Tarm, en fra Lønborg og en fra Fiskbæk.

Navnenyt

Inge-Lise Hansen, Tarm, er død.

Rosa Elisabeth Nielsen, Skjern, er død.

Christian Wad, Skjern, er død.  

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify