Skjern-Tarm

Ugens korte nyheder fra Skjern-Tarm

Bliv opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Skjern-Tarm på to minutter.

Andelskassen Faster er helt sin egen

Mange af de andre gamle andelskasser har lukket og slukket eller fusioneret. Men ikke andelskassen Faster, der ligger i Astrup. Det har direktør Jan Kirkensgaard sit bud på

LÆS MERE: Andelskassen fejrer 100 året med havefest

Erhvervsnyt

I. B. Byg og Renovering IVS i Skjern er omregistreret fra iværksætterselskab til anpartsselskab. Det nye navn er I. B. Byg og Renovering ApS.

Johnny Andersen er fratrådt bestyrelsen for Stauning-Dejbjerg Udvikling ApS i Dejbjerg, Skjern. Hans Holm er tiltrådt bestyrelsen.

Christophe Daniel César Rosiejak er trådt ud af bestyrelsen for Wow-Park ApS i Finderup, Skjern.
Christophe Daniel César Rosiejak er trådt ud af bestyrelsen for Wow Park Scandinavia ApS i Finderup, Skjern.

Nyt fra politiet

Faldt ned fra tankbil

En 46-årig chauffør fra Grindsted-området faldt ned fra tankbil med gylle i forbindelse med omlæsning af gylle.

LÆS MERE: 46-årig chauffør fløjet til Skejby

Tyve brød ind i håndværkerbiler

Tyve drog torsdag klokken 16 til fredag klokken 6.30 hærgende igennem Skjern. De brød ind i håndværker-biler og stjal værktøj.

LÆS MERE: Tyve på håndværktøj-togt

Personen, der mandag formiddag blev ramt af et tog i Tarm, er død. Det skriver tv2.dk i dag, mandag.

Der blev stjålet værktøj for cirka 20.000 kroner fra en håndværkerbil på Skolevej i Ringkøbing fra tirsdag eftermiddag til torsdag morgen. Noget af værktøjet var blandt det værktøj, som politiet efter et tip torsdag morgen fandt gemt under en presenning i hundeskoven i Husby. Politiet lå på lur og anholdt to litauiske mænd på 22 og 23 år, da de dukkede op med nye tyvekoster. De to mænd blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør og fængslet i fire uger.

Der blev stjålet et mindre beløb i kontanter under et indbrud hos Garant Gardiner på Nykærsvej i Skjern fra onsdag aften til torsdag morgen. Tyven er kommet ind ved at bryde et vindue op.

Røde Kors på Bredgade i Skjern fik ikke noget stjålet under et indbrud begået fra onsdag aften til torsdag morgen. Tyven skaffede sig adgang ved at bryde et vindue op.

Kirkens Korshær på Bredgade i Skjern fik stjålet et mindre beløb i kontanter. Også her brød tyven et vindue op. Tyveriet skete fra onsdag aften til torsdag morgen.

Der blev ikke stjålet noget under et indbrud hos et tømrerfirma på Nykærsvej i Skjern. Indbruddet fandt sted fra tirsdag aften til torsdag morgen, og tyven kom ind ved at bryde et vindue op.

Radio Ådalen på Finderupsvej i Skjern var fredag klokken 2.30 udsat for indbrud. Der blev ikke stjålet noget.

To udhuse på Midtbyvej i Nørre Bork brændte ned, da der torsdag klokken 18 udbrød brand i husene. Midt- og Vestjyllands Politi kender ikke årsagen til branden, men ifølge vagthavende tyder det ikke på noget kriminelt.

En 19-årig mand fra Hemmet-området blev fredag klokken 2.10 anholdt på Tværgade i Skjern, fordi han var påvirket af såvel spiritus som narko.

En 31-årig mand fra Holsted blev onsdag klokken 14.10 anholdt på Ringvejen i Skjern mistænkt for narkokørsel. Manden var desuden frakendt kørekortet.

Måske er opklaringen af de mange tyverier fra håndværkerbiler i Skjern nået et skridt videre. Torsdag morgen anholdt politiet nemlig to litauiske mænd, da de var i færd med at gemme værktøj på et "lager" i hundeskoven i Husby, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. De to mænd på henholdsvis 22 og 23 år er tidligere i dag fremstillet i grundlovsforhør i Holstebro, sigtet for tyveri af værktøj for cirka 40.000 kroner. De blev varetægtsfængslet i fire uger.

Endnu en håndværkerbil har været udsat for indbrud og tyveri af værktøj i tidsrummet torsdag den 25. april klokken 16 til næste morgen klokken 6.30. Denne gang er det gået ud over en varbil på Falkevej; der blev stjålet værktøj for 12.000 kroner.

En 62-årig mand fra Nørre Snede blev fredag den 26. april klokken 17.45 stoppet på Kirkehøjvej i Bork Havn og anholdt for spirituskørsel.

En beruset mand fra Stauning råbte så højt på værtshuset Gl. Laugstow i Tarm, at politiet blev tilkaldt. De fik prajet en taxa og sendt manden hjem. Postyret skete lørdag klokken 2.22.

Værtshuset Queens i Skjern havde lørdag klokken 3.05 besøg af politiet, da en 29-årig mand fra Tarm slog en anden gæst i hovedet. Tarm-boen blev sigtet for vold.

En 20-årig mand fra Hemmet gik lørdag nat klokken 4.05 og skubbede til personer, der opholdt sig på Holger Danskes Plads i Skjern. Manden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. To timer senere blev han desuden taget for spirituskørsel.

Alkometret viste over to hos en 42-årig mand fra Ølgod. Manden blev stoppet af civile bilister, der syntes, at manden kørte mærkeligt, og de kontaktede efterfølgende politiet. Den 42-åriges promille var så høj, at han mistede føreretten på stedet. Episoden fandt sted søndag klokken 20.55 på Egvadvej.

Navnenyt

Henry Lind, Hemmet, er død.

Finn Risch Christensen, Hemmet, er død.

Hans Madsen, Skjern, er død.

Solvejg Tang, Skjern, er død.

Læs også: Fiskehandlers favorit er klar suppe og dansk bøf

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify