Skjern-Tarm

To mænd røg i totterne på hinanden

En 55-årig mand greb til kniv, da han blev uenig med en 49-årig bekendt.

En 49-årig mand i Aadum måtte i aftes en tur på hospitalet for at blive undersøgt for de skader, han pådrog sig på ben og ryg efter, da han mandag ved 19.30-tiden blev stukket med en kniv.

Manden havde haft besøg af en bekendt, en 55-årig mand, der også bor i Aadum. Af endnu uvisse årsager blev de to ifølge Henning Præstegaard, efterforskningsleder i Herning, uenige og røg i totterne på hinanden.

Det fik den 55-årige gæst til at gribe en kniv og stikke den 49-årige, så han fik overfladiske skrammer og ridser. Da politiet ankom var den 55-årige mand taget hjem, hvor politiet anholdt ham klokken 20.42.

Han var imidlertid så påvirket at spiritus, at han endte i detentionen og skal afhøres senere i dag. Derefter bliver han løsladt til senere retslig afgørelse.

Henning Præstegaard understreger, at der ikke er grundlag for at anholde den 55-årige, fordi der er tale om overfladiske skrammer, at han ikke kan påvirke efterforskningen, og at de to kender hinanden.

 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify