Skjern-Tarm

Bankdirektør roser politiet efter bankrøveri

Politiet var hurtigt fremme, da Faster Andelskasse torsdag eftermiddag blev udsat for bankrøveri.

Det var en slem oplevelse for de ansatte i Faster Andelskasse, da to maskerede røvere brød ind i banken torsdag kort efter lukketid, hvor de tvang medarbejderne ned på gulvet, mens de arbejdede på at bryde bankboksen op, som de tømte for penge, inden de stak af. 

Bankdirektør Jan Kirkensgaard forklarede torsdag i et interview med vestnyt.dk, hvordan han og medarbejderne oplevede røveriet. 

LÆS OGSÅ: Bankdirektør: Det varede fem minutter, men føltes som frygtelig lang tid

Senere på aftenen blev bankdirektøren interviewet af Dagbladet Ringkøbing-Skjern, og her roste han politiet for dets måde at håndtere sagen. 

"Politiet var lige i nærheden, og de kom meget hurtigt. Og det er meget betryggende at vide, at politiet er så tæt på, når man har brug for det. De var meget professionelle og hjælpsomme, og det at de var sådan, var en fantastisk oplevelse," sagde han til Dagbladet. 

BT, som også har skrevet om sagen, har talt med vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj, som oplyser til avisen, at de to røvere slap afsted med et større pengebeløb. 

"Vi vil gerne høre fra vidner, der kan have set noget, eller som måske har observeret noget usædvanligt i deres nærområde. Hvis nogle fremmede spørger om vej eller pludselig dukker op i et sommerhusområde. Sådan nogle ting," siger Ole Vanghøj til BT. 

LÆS OGSÅ: Faster har nogle af landets mest tilfredse bankkunder

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark