Skjern-Tarm
26-årig sigtet for at kalde betjent for ”fed bøsserøv”
En 26-årig mand fra Faster blev lørdag morgen anholdt på banegården i Skjern.
Politiet mødte lørdag morgen op på banegården i Skjern, hvor en 26-årig mand fra Faster måtte anholdes, fordi han var højtråbende og havde en aggressiv fremtoning.
Manden blev derfor sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
Den 26-årige mand var stærkt utilfreds med at blive anholdt, og han råbte adskillige ukvemsord efter betjenten. Blandt andet kaldte han betjenten for en ”fed bøsserøv”, hvilket medførte, at den 26-årige også blev sigtet for fornærmelig tiltale mod tjenestemand.
Anholdelsen fandt sted mellem klokken 07.11 og 07.55.
LÆS OGSÅ: Hærværk mod Bredgades Kiosk