Ringkøbing

Velling-møller sendes i byrådet

Et flertal i teknik- og miljøudvalget ser positivt på planerne om at opføre to testmøller ved Velling Mærsk.

Seks af de syv medlemmer af Ringkøbing-Skjern Kommunes teknik- og miljøudvalg har i denne uge besluttet at sende sagen om de to testmøller ved Velling Mærsk videre til byrådet med en anbefaling om at sige god for projektet.

Forudsætningen er dog, at erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) vælger at trumfe det veto, der er nedlagt mod projektet fra Ribe Stifts side.

Ribe Stifts begrundelse for at nedlægge veto mod projektet er, at de mener, det vil skæmme udsynet til kirkerne i Velling og Gammel Sogn.

Det er såkaldte testmøller, som projektmagerne ønsker at opføre, hvilket også er et stort ønske fra Vestas' side, da selskabet ønsker sig nogle pladser, hvor de kan afprøve nogle nye mølletyper.

Niels Rasmussen (SF) stemte som det eneste medlem af udvalget imod beslutningen.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark