Ringkøbing

Ugens korte nyheder fra Ringkøbing

Bliv opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Ringkøbing på to minutter.

Erhvervsnyt

Der er afsagt konkursdekret over A/S I.P.L. Industri Produkt Lem.

Der er afsagt konkursdekret over Dana-Tank A/S i Lem.

Skifteretten har afsluttet konkursbehandlingen over Bureau Nova Danmark IVS i Ringkøbing.

Amby Udlejning ApS i Ringkøbing er blevet opløst ved erklæring.

Nyt fra politiet

En mand stak af med et Lego-samlesæt uden at betale fra Kop og Kande i Ringkøbing onsdag mellem klokken 16.10 og 16.15. Der er formentlig tale om en østeuropæisk mand. Han vurderes at være mellem 25 og 35 år. Han er cirka 190 centimeter høj og meget spinkel af bygning. Han havde kort, brunt hår og var iført blå bukser, sorte sko og sort jakke med en hætte med orange for. Han forlod stedet i en ældre, sort BMW.

Der er begået hærværk mod en bil, der holdt parkeret i Alkjærparken i Ringkøbing. Bilen er blevet ridset, og den har fået punkteret alle fire dæk. Det er sket tirsdag aften.

En kvinde fik stjålet sin pung onsdag formiddag, enten i Kvickly eller SuperBrugsen i Ringkøbing. Tyven hævede efterfølgende 12.000 kroner i Nordeas automat med kvindens dankort.

Der opstod et færdselsuheld mandag klokken 16.10 på Holstebrovej ved Ringkøbing. En mand kørte ud på Holstebrovej fra Novej, hvor han havde ubetinget vigepligt. Her ramte han en bilist, som kørte mod Holstebro. Ingen personer kom noget til. Manden blev sigtet for spirituskørsel.

Der har været indbrud i et sommerhus på Vedersø Klitvej. Det er sket fra søndag den 10. november til fredag den 15. november. Man er kommet ind ved at bryde et vindue op med et koben, og man har stjålet nogle stole, et bord og en kaffemaskine.

Navnenyt

Preben Kronholm Schwartz, Ringkøbing, er død, 76 år.

Niels Sindbjerg Martinsen, Ringkøbing, er død, 82 år.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2020 Cookiepolitik / Udviklet af Optify