Ugens korte nyheder fra Ringkøbing
Erhvervsnyt
Maurizio Cucinella er ny formand for Restaurant Italia Ringkøbing ApS. Han afløser Michele Nucera. Salvatore Cucinella er desuden optaget som nyt medlem af bestyrelsen.
Benjamin Quader er trådt af som direktør for 8.2 Consulting Denmark ApS i Lem.
Ann Michelle Dalgaard og Søren Lambæk er nye medlemmer af bestyrelsen i RAH Service A/S. Poul Hjulmand er trådt ud af bestyrelsen i samme selskab.
Søren Lambæk er nyt medlem af bestyrelsen i RAH Net A/S, hvor Poul Hjulmand er trådt ud af bestyrelsen.
Nyt fra politiet
En 50-årig mand blev fredag den 6. september klokken 15.30 sigtet for spirituskørsel, da han blev standset på en knallert 45 på Vennervej ved Lem.
Der blev stjålet indiske penge for en værdi af cirka 300 kroner ved et indbrud i Damtoften lørdag. Det skete mellem klokken 18.00 og 18.50.
Der opstod et færdselsuheld onsdag morgen klokken 06.50 på Herningvej øst for Ringkøbing. En ung mand kom kørende i vestlig retning. Da han ville dreje til venstre ad Skraldhedevej, overså han en kvinde, der kom kørende i bil i modsat retning. Den unge mand måtte en tur på skadestuen efter uheldet, men har var ikke kommet noget alvorligt til.
Der har været indbrud i Dagli’ Brugsen i Tim. En dør til et lager er blevet brudt op, og der er stjålet 500 pakker cigaretter og et grillsæt. Man kan se på overvågningsvideoen, at det drejer sig om to personer, som var ikældt jakker med hætter. De kørte fra stedet i en mindre bil – muligvis en Peugeot. Det skete klokken 02.24 natten til onsdag.
Navnenyt
Jytte Jensen, Ringkøbing, er død, 78 år.
Knud Knudsen, Kloster, er død, 71 år.