Ringkøbing

Ugens korte nyheder fra Ringkøbing

Bliv opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Ringkøbing på to minutter.

De mestrer motor- og elektriske save

11 skulptører fra ti forskellige lande tog i dag fat på de enorme danske egetræs-stammer, som de på blot fem dage omdanner til vidt forskellige skulpturer. Følg deres arbejde ved havnen i Ringkøbing.

LÆS MERE: Træskulptører saver kunstværker frem

Par har fundet deres drømmested

Helle Sandager og Henning Christensen købte i foråret Enemærket Hostahave. De stortrives med at være ude og arbejde i besøgshaven, der ligger som et grønt åndehul i skoven og har besøgende fra hele landet.

LÆS MERE: Henning kvitter jobbet for at passe Hostahaven

Spånerne fyger om ørerne

De kalder det "Symposium of friendship" (venskabets symposium, red."), og det gør ophavsmand og arrangører, Otte Pilgaard, både glad og stolt.

LÆS MERE: Træskulptørerne knokler med deres værker i varmen

Erhversnyt 

Skifteretten i Herning har afsagt konkursdekret over firmaet VB-AP A/S i Ringkøbing. 

Skifteretten i Herning har afsagt konkursdekret over firmaet FBG Finans ApS i Ringkøbing.

Skifteretten i Herning har afsagt konkursdekret over firmaet FBG Holding ApS i Ringkøbing. Registreringer af binavne: Vest-Biler Midt ApS, Vest-Biler Nord ApS, Vest-Biler Ribe ApS, Vest-Biler Ringkøbing ApS, Vest-Biler Varde ApS.

Skifteretten i Herning har afsagt konkursdekret over firmaet RAF A/S i Ringkøbing. Registreringer af binavne: Ringkøbing Automobil Forretning A/S, RAF Biler A/S, Vest-Biler Holstebro A/S, Vest-Biler Lemvig A/S, Vest-Biler A/S.

Søren Erenskjold Andersen har stiftet selskabet Dreamcars ApS på Holmsland, Ringkøbing. Søren Spåbæk Sundgaard (formand) og Jørgen Jensen er indtrådt i bestyrelsen. Søren Erenskjold Andersen (adm. dir.) er indtrådt i direktionen. Virksomhedens formål er køb og salg af biler og leasing samt finansiering og andre beslægtede forhold.

Nyt fra politiet 

Politiet var fredag eftermiddag en tur i No for at høste seks-syv hashplanter hos en mand, som nu er sigtet.

Der var ingen musik i Anlægget i Ringkøbing, da politiet fredag klokken 23.28 rykkede ud efter, at der blev anmeldt høj musik.

En 37-årig mand blev søndag klokken 03.16 sigtet for spirituskørsel. Politiet standsede ham på Mylius Erichsensvej i Ringkøbing.

Benzindækslet var ødelagt og scooteren tømt for benzin, ligesom luftfilteret var fjernet og fodpedalen brækket af. Hærværket er begået den 19.-21. juli, da scooteren holdt parkeret ved Ringkøbing Banegård.

En bilist kørte mandag uden at betale for den benzin, vedkommende havde tanket på Shell-tanken på Enghavevej i Ringkøbing. Men tankstationen har overvågning, så politiet skal nok finde frem til, hvem vedkommende er, oplyser vagthavende ved Lokalpolitiet i Ringkøbing.

En tricktyv snuppede tirsdag 800 kroner fra en 87-årige kvinde på Herningvej i Ringkøbing. Manden opsøgte kvinden, som talte med ham, men da han var gået igen, manglede hun 800 kroner, oplyser vagthavende ved Lokalpolitiet i Ringkøbing. Manden, der talte dansk, beskrives som 40-50 år, cirka 180 centimeter høj og almindelig af bygning med kort, lyst hår. 

En 21-årig mandlig bilist fra Ringkøbing blev tirsdag klokken 22.20 standset af politiet på Rindomvej i Ringkøbing. Det viste sig, at manden både var påvirket af kokain og var frakendt kørekortet. Bilen havde han lånt, og bilejeren vil også blive sigtet for at overlade den 21-årige bilen, når han ikke havde noget kørekort.

Torsdag aften klokken 20.35 fik politiet igen en anmeldelse om musik, der var til ulempe for naboerne – denne gang på Poulsgårdsvej i Ringkøbing. Da politiet kom derud, viste det sig, at det var en bryllupsfest – ordensmagten lod fest og musik fortsætte, da bryllupsfesten ville slutte senest klokken 23.00.

Navnenyt

Karen Kirstine Pedersen, Tim, er død, 81 år.

Elna Hage Lodberg, Ringkøbing, er død, 87 år.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify