Ugens korte nyheder fra Ringkøbing
Bæredygtig energiforsyning i Lem
Har man selv lyst at se den nyeste investering hos varmeværket, det nye solvarmeanlæg, er der åbent hus lørdag den 15. juni fra klokken 13 til 16. Man kan kommet ind og se anlægget og høre, hvordan det virker.
LÆS MERE: Solen leverer energi til Lem
Stemmerne er gjort op
Den lokale Europa Parlaments-kandidat, Erik Poulsen, ligger blandt de fem bedste i persontal i Ringkøbingkredsen.
LÆS MERE: Søren Gade er (også) populær i Ringkøbingkredsen
Frode Hansens anbefaling til valget
”Hver eneste gang, vi har haft problemer med offentlige instanser, har han hjulpet os"
LÆS MERE: Derfor stemmer kroejeren på Kristian Pihl
Bilister kan se frem til to-hjulede trafikanter på vejene omkring Ringkøbing Fjord i morgen, lørdag den 1. juni. Da afvikles nemlig det årlige 105 kilometer lange cykelløb, der skydes i gang klokken 09.00 i Skjern, Bork og Hvide Sande og klokken 09.15 i Ringkøbing. Godt 1100 deltagere havde tidligere i dag, fredag, meldt sig til løbet. Interesserede kan også tilmelde sig på dagen klokken 08.00. 1624 deltog sidste år i Fjorden Rundt.
Erhversnyt
Georg Tang Anneberg (formand) er fratrådt bestyrelsen for Copenhagen Oil Service A/S i Spjald. Georg Tang Anneberg er tiltrådt bestyrelsen. Klaus Peder Sandberg Andreassen er fratrådt direktionen for Copenhagen Oil Service A/S i Spjald. Georg Tang Anneberg er tiltrådt direktionen.
Tonny Lemqvist er fratrådt direktionen i virksomheden Pals ApS i Velling, Ringkøbing.
Lundorff Holding Ringkøbing ApS har stiftet virksomheden Rensø Byg ApS i Ringkøbing. Selskabets formål er at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Direktionen består af Søren Lundorff Skole (adm. dir).
Nyt fra politiet
Betjente fandt 2,12 gram hash og 599 kanonslag, da de fredag klokken 09.45 ransagede en 46-årig mands bopæl i Ringkøbing. Manden blev sigtet for fundene og erkendte sig skyldig. Det var et anonymt tip, der førte Midt- og Vestjyllands Politi på sporet af de ulovlige varer.
En 25-årig mand fra Ringkøbing pådrog sig kraniebrud, da han lørdag klokken 19.23 kørte galt på Vennervej i Velling. Manden, der ifølge vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi ikke kørte med sikkerhedssele, mistede herredømmet over sin bil og blev efterfølgende slynget ud af bilen.
En 30-årig mand fra Vildbjerg troede, at han skulle blande sig i politiets arbejde, da de lørdag klokken 23.52 var kaldt til husspektakler i Grønbjerg. Manden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kan se frem til en bøde.
En person spillede lørdag oddset i kiosken i Videbæk og søndag hos Shell, Superbrugsen og Hydro i Ringkøbing og betalte med dankort. Ifølge vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi er der formentlig tale om stjålne kort. Et af kortene var spærret.
Der blev stjålet et ukendt beløb og ødelagt en del døre, da Adventure Park på Holmsland fra søndag klokken 17 til mandag klokken 9 havde indbrud. Tyven kom ind ved at pille en rude ud til legeland, derefter blev en dør til en ferielejlighed brudt op, man her var intet at stjæle. Tyven ødelagde så en dør fra legeland ind til butikken, hvor der heller ikke var noget at komme efter. Indbrudstyven brød efterfølgende en dør til lageret op - og til pengeskabet, som indeholdt et ukendt beløb, som vedkommende stjal. Gerningsmanden var også en tur på kontoret, hvor der heller ikke var noget at stjæle, oplyser Bjarne Højgaard, vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi.
To bærbare computere blev stjålet fra graverkontoret ved Stadil Kirke. Tyven kom ind ved at bryde en dør op. Tyveriet er sket i tidsrummet den 24.-28. maj.
Det blev ved forsøget, da tyve prøvede at bryde en dør op med en skruetrækker ved No Kirke. Tyveriforsøget skete fra mandag klokken 16 til tirsdag morgen.
Der blev intet stjålet, da tyve brød en port op på Dana Tank på Nylandsvej i Lem. Indbruddet skete den 28.-29. maj.
Navnenyt
Svend Erik Iversen, Spjald, er dø
Tommy Erik Nielsen, Ringkøbing, er død.
Peder Præstegård Sørensen, Spjald, er død.
Bent Hammelsvang, Ringkøbing, er død.
Trine Jakobsen stopper som administrerende direktør for Nørre Vosborg efter fire år. Hun har sagt jobbet op til fordel for en stilling som direktør for Schackenborg Fonden.