Ringkøbing

Ugens korte nyheder fra Ringkøbing

Bliv opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Ringkøbing på to minutter.

Direktør Mette Bjerrum Jensen ser potentiale og muligheder i museet.

Hun brænder for at gøre Ringkøbing-Skjern Museum endnu mere attraktiv.

LÆS MERE: Museumsdirektør: Fest, hvis Bork kan bliver Vestjyllands Moesgaard

Det går stadig fremad for Vestjysk Bank

Vestjysk Bank mistede penge på nedskrivninger, men langt færre end i 2017.

LÆS MERE: Vestjysk Bank kom ud af 2018 med plus på 296 millioner kroner

DGI og DIF's foreningspulje uddelte sidste år 505.910 kroner til 15 foreningen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Næste frist for at søge penge er den 1. marts.

Der er godt nyt til dem, der gerne vil til Rock i Ringkøbing. Rock i Ringkøbing har undgået en konkurs, og formanden Jens Hebroe regner stærkt med, at der bliver Rock i Ringkøbing i år, oplyser Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Jens Hebroe og resten af bestyrelsen for Kulturforeningen Rock i Ringkøbing er trukket i arbejdstøjet.

Erhvervsnyt

Skifteretten har afsluttet konkursbehandlingen og opløst selskabet Vedersø Klit Badehotel ApS i Vedersø.

HR Huse Holding ApS, Ringkøbing, er under tvangsopløsning ved skifteretten i Herning. Likvidator er Advokatanpartselskabet Thorninger, Ringkøbing.

Skifteretten har opløst selskabet SK Alarmteknik ApS.

Mads Aarup er trådt ind i bestyrelsen for Stadil Maskinstation A/S.

Nyt fra politiet

En 54-årig bilist fra Tim fik buler i bilen, da han overså en modkørende cyklist, der endte med at køre ind i siden af bilen. Uheldet skete tirsdag klokken 9.10, da manden kørte ad Nygade og ville svinge til venstre ind på I.C. Christensens Allé. Cyklisten, en 32-årige kvinde fra Ringkøbing, slap ifølge vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi uden skader.

Politiet anholdt onsdag klokken 18.20 en spritbilist på Holstebrovej i Ringkøbing. Det drejer sig om en 51-årig mand fra lokalområdet.

En ATV Polaris Sportsman til en værdi af cirka 5000 kroner er stjålet fra et maskinhus på Lilkjærvej i Hee. Indbruddet i maskinhuset er sket fra den 20. januar til den 19. februar.

En 39-årig mand fra København er ved retten i Herning blevet idømt tre års fængsel for 102 tyverier fra biler, der stod parkeret langs den jyske vestkyst, i 2017 og 2018.

Navne

Intet at berette.

LÆS OGSÅ: Arkitekt Bo Christensen øjner behov og muligheder

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify