Ringkøbing

Tyven var på tur i taxa

En Dantaxa-bil blev stjålet fra Toften i Ringkøbing.

Godt nok kan det være dyrt at køre i taxa, men ligefrem at stjæle en, så er man ude på et ulovligt overdrev, som tilfældet er med den tyv, der stjal en Dantaxa af mærket Opel Safira på Toften i Ringkøbing i tidsrummet søndag klokken 21 til mandag klokken 6.30.

Om tyven fortrød, vides ikke, men i hvert fald var bilen mandag aften klokken 23.30 afleveret i nærheden af, hvor den var blevet stjålet. Og bilen havde kun kørt få kilometer.

Der var ikke stjålet noget fra taxaen, ligesom den heller ikke var brudt op. Bilen var godt nok låst, men tyven havde fundet nøglen til bilen, oplyser vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify