Ringkøbing ramt af hærværk mod biler
Politiet har siden nytår fået anmeldelse om ikke færre end syv tilfælde af hærværk mod biler i Ringkøbing.
Det oplyser lokalpolitiet i Ringkøbing til vestnyt.dk.
I tidsrummet torsdag eftermiddag klokken 17.00 til fredag formiddag klokken 9.00 har fem varebiler på Odinvej fået knust ruder. Der blev ikke stjålet noget fra nogen af bilerne.
I tidsrummet 31. december til 1. januar er der blevet knust en rude i en bil på Vasevej, og i tidsrummet 4. januar om eftermiddagen til 5. januar ved middagstid er der blevet knust en bagrude på en bil, der holdt i en carport på Isagervej.
Har du oplysninger om sagen, hører politiet meget gerne fra dig.
LÆS OGSÅ: Fjordgården klar til at satse millioner på wellness