Ringkøbing
Ringkøbing Plejehjem skal omfuges
Byrådet skal tirsdag tage stilling til en række mindre anlægsprojekter på social- og sundhedsområdet.
Byrådet skal tirsdag behandle en sag om frigivelse af midler til en række mindre anlægsprojekter, som ligger inden for social- og sundhedsudvalgets område.
Det drejer sig om sager for 682.000 kroner på handicap- og psykiatri-området og om sager for 898.000 kroner på sundhed- og omsorgs-området.
På handicap- og psykiatriområdet er følgende projekter på dagsordenen:
- Å-Center Syd, Me-Tri, køb af Protruck til produktionen, 325.000 kr. excl. moms
- Å-Center Syd, indkøb af bus, 250.000 kr. excl. moms
- Center for Social Psykiatri, ADHD og Autisme, indkøb af personbil, 107.000 kr. excl. moms
På sundhed- og omsorgs-området er følgende projekter på dagsordenen:
- Fjordparken, indkøb af ovn, 123.000 kr. excl. moms
- Centerparken, opvaskemaskine og bord, 105.000 kr. excl. moms.
- Ringkøbing Plejehjem, indkøb af ovn, 132.000 kr. excl. moms.
- Ringkøbing Plejehjem, omfugning af murværk, 230.000 kr. excl. moms.
- Spjald Plejehjem, indkøb af bus, 308.000 kr. excl. moms.
Et enigt social- og sundhedsudvalg og et enigt økonomiudvalg indstiller, at sagerne godkendes.