Ringkøbing

Landbobanken fik flere kunder og bedre resultat

Ringkøbing Landbobanks halvårsregnskab steg med 85 millioner kroner før skat i forhold til 2018.

Det er skruen uden ende. Den betegnelse kan man vist godt og i positiv betydning hæfte på Ringkjøbing Landbobank. For pengeinstituttet præsterer og præsenterer gang på gang et regnskab, der var bedre end året før.

Årets halvårsregnskab er ingen undtagelse. Ringkjøbing Bank leverede et resultat før skat på 619 millioner kroner mod 534 millioner året før.

Pengeinstituttets basisindtjening i alt lød på 1.048.000 milliarder, hvilket er en stigning på 38 millioner kroner eller fire procent. Og udgifterne faldt med syv procent til 405 millioner kroner, og omkostningsprocenten lyder nu på 38,6 – mod 43,1 i første halvår af 2018.

Ringkøbing Landbobank har fået mange nye kunder, og det har blandt andet resulteret i en stigning i udlånet på otte procent til 34,5 millarder kroner.

Egenkapital på 7,2 millarder kroner; det er før skat en forrentning på 17.2 procent.

Efter offentliggørelsen af halvårsregnskabet faldt bankens aktie med 3,93 procent til 427,50.

Ringkjøbing Landbobank offentliggjorde onsdag formiddag, at bestyrelsen har besluttet at tilbagekøbe for op til 100 millioner kroner aktier. Banken har tidligere købt aktier for 90 millioner kroner tilbage. Formålet er at annullere aktierne, hvis generalforsamlingen godkender det, oplyser Ritzau.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify