Ringkøbing

Niels Hausgaard optræder på Generator

Den folkekære entertainer kommer til Ringkøbing i begyndelsen af det nye år.

Endnu engang er det lykkedes for spillestedet Generator i Ringkøbing at tiltrække et stort navn.

Denne gang er det entertaineren Niels Hausgaard, der kommer til byen med sit show "Tryk min danske hånd - for hulan!". 

Showet finder sted den 19. januar klokken 16.30, og billetsalget begynder den 15. november klokken 10.00 hos tøjbutikken Hans Ruby, som ligger i gågaden i Ringkøbing. 

Til spillestedets hjemmeside forklarer Niels Hausgaard om baggrunden for showet, at debatten om, hvorvidt indvandrere skal give hånd for at få lov at bo i Danmark, er sjov.

"Vi må glæde os over, det sjove der er. Havde vi f.eks. været hunde, skulle vi alle tvinges til at snuse hinanden bagi og slikke hinanden i mundvigen. Det er da sjovt," siger han.

Niels Hausgaard er langt fra det første store navn, der optræder på Generator. Tidligere har blandt andre Poul Krebs givet koncert på det lille spillested i Ringkøbing.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify