Kvinde nægter sig skyldig i drabsag
Den 54-årige kvinde, som er anholdt og sigtet i sagen om drabet på en 55-årig mand i Tim, nægter sig skyldig.
Hun er sigtet efter straffelovens §246 om grov vold med døden til følge.
Grundlovsmødet blev holdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen, men politiet oplyser efterfølgende, at kvinden er varetægtsfængslet i fire uger.
Den 55-årige mand blev dræbt søndag eftermiddag på Fresiavej 23 i Tim.
Den 54-årige kvinde, som var den eneste person, der opholdt sig i ejendommen på dette tidspunkt, ringede selv 112 for at tilkalde en ambulance.
Da Falck-medarbejderne ankom, vurderede de, at politiet burde kontaktes, hvorefter kvinden blev anholdt og sigtet i sagen.
LÆS OGSÅ: Politiet gør klar til næste skridt i drabsag i Tim