Ringkøbing

Kvinde fik benene svært beskadiget af skibsskrue

En Ringkøbing-kvinde kom slemt til skade, da hun faldt i havnen og blev ramt af en skibsskrue. Manden er mistænkt for spiritussejlads.

En 43-årig mand fra Ringkøbing var ved at bugsere speedbåden på plads i Ringkøbing Havn, og hans 44-årige hustru stod på bagenden af båden klar til at fortøje den.

Men kvinden faldt imidlertid i vandet og blev ramt af bådens skibsskrue, så hun fik dybe, åbne sår på venstre overlår og begge underben, oplyser Bjarne Højgaard, politikommissær ved Lokalpolitiet i Ringkøbing.

Kvinden blev kørt til Herning Sygehus. Vi kender ikke hendes tilstand, oplyser Bjarne Højgaard.

Den 44-årige mand og fører af speedbåden er mistænkt for at være påvirket af alkohol. Han fik taget en alkotest og efterfølgende en blodprøve.

Ulykken skete tirsdag aften klokken 21.05.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify