Ringkøbing

Jens Erik Damgaard stiller op til Folketinget

Politibetjenten er blevet valgt som folketingskandidat for Kristendemokraterne.

Byrådsmedlem Jens Erik Damgaard (KD) bliver folketingskandidat for Kristendemokraterne i Struer/Lemvig-kredsen.

Jens Erik Damgaard arbejder til daglig som politibetjent i Ringkøbing, hvor han også er tillidsmand. 

Han er født og opvokset i Hvide Sande, og han bor i dag i Ringkøbing.

Jens Erik Damgaard blev valgt til byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune første gang i 2009, og han blev genvalgt i 2013 og i 2017.

Foruden Jens Erik Damgaard opstiller byrådsmedlem og gruppeformand Kristian Andersen til folketingsvalget for Kristendemokraterne.

Kristian Andersen er kandidat for partiet i Ringkøbing-Skjern-Kredsen.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark