Ringkøbing

Hotel-direktør håber på bygge-dispensation

Skæbnen for en helt ny wellness-afdeling ligger i teknik- og miljøudvalgets hænder.

Hotel Fjordgården har planer om at udvide med et stor, nyt wellness-center. Naboerne er blevet spurgt. Et firma har undersøgt støjgenerne. Stregerne til det nye center er slået, og håndværkerne står klar til at gå i gang.

Der er bare det men, at den nye tilbygning enten kræver, at der bliver lavet en ny lokalplan for området - eller, at teknik- og miljøudvalget, der skal behandle sagen på tirsdag, giver en dispensation til opførelse af bygningen.

Dispensation 

Brian Madsen, direktør på Hotel Fjordgården, håber inderligt, at udvalget vil dispensere fra lokalplanen, så byggeriet ikke forsinkes. Målet er nemlig, at det nye wellness-center står klar inden påsken 2020 - når det nye oplevelsescenter Naturkraft åbner. Og det vil udarbejdelse af en ny lokalplan forhindre.

Lavet forarbejdet

Hoteldirektøren ser ikke noget problem i, at udvalget giver dispensation.

"Vi har lavet alt forarbejde. vi har talt med samtlige naboer, og de har nikket anerkendende til byggeriet. Vi har fået lavet støjmålinger af det firma, som kommunen anbefalede, og målingerne viser, at nabo-virksomhederne ikke får større restriktioner med hensyn til støj-niveau," siger Brian Madsen og understreger, at den nye wellness-afdeling vil give et løft til området og turismen.

LÆS OGSÅ: Hotel Fjordgården har planer om udvidelse

 

 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify