Ringkøbing

Turister shopper og slapper af

Internationalt Fødevaremarked i Ringkøbing vækker turisternes interesse.

Franske og hollandske oste, græske oliven og feta, spansk paella, engelsk fudge i alle afskygninger, italienske kager og ckokolader.

Der er dømt Internationalt Fødevaremarked på Torvet i Ringkøbing, og det vækker interesse hos både de lokale og de mange turister i alle aldre, der torsdag eftermiddag har fundet vej til den gamle købstad.

Børnene flokkes især om boden med smykker og sten i flotte og tiltrækkende farver. Der bliver da også købt mange fyld-selv-poser med farverige sten.

Selv om de mange boder fylder godt på Torvet, er der også "oaser", hvor folk sidder og nyder en øl, kop kaffe  og/eller mad og drikke. 

Inde i Vaffelboden står folk i kø, og uden for er de fleste pladser fyldt op af folk, der benytter ferie og det lejlighedsvise solskin til at få sig en is.

Internationalt Fødevaremarked fortsætter fredag samt lørdag indtil klokken 14. I dag, torsdag, har markedet åbent til klokken 21 i lighed med byens øvrige butikker i anledning af open by night.

Se flere billeder på facebook-siden vestnyt.dk

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify