Ringkøbing

Ny chef for Købstædernes Forsikring i Ringkøbing

Chris Olesen tager over i Købstædernes Forsikrings Ringkøbing-afdeling.

Den 48-årige Chris Olesen fra Thyborøn satte sig den 1. september i chefstolen for Købstædernes Forsikring i Ringkøbing.

Han afløste den 1. september de to ringkøbingensere, Mikael Skanning Sørensen og Mikkel Middelhede Jensen, der etablerede Købstædernes Forsikrings afdeling i Ringkøbing i 2011.

Chris Olesen har knap 20 års forsikringserfaring, heraf ti år i Købstædernes Forsikning. Han vil fortsat være en del af afdelingen af Lemvig, hvor han beholder sine nuværende kunder – også i Fiskernes Forsikring.

"Vi er ikke blandt de største selskaber, men til gengæld kender vi vores kunder godt. Den tilgang glæder jeg mig til at videreføre, når jeg fremover også er ansvarlig for Ringkøbing og omegn,” siger Chris Olesen i en pressemeddelelse.

Chris Olesen, der bor i Thyborøn, sidder i byrådet for Venstre i Lemvig Kommune.

 

 

 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify