Ringkøbing

Byrådet udskød sag om Velling-møller

Byrådet venter med at tage stilling til sagen, til efter der er faldet afgørelse om det veto, som Ribe Stift har nedlagt mod projektet.

Sagen om de to testmøller, der ønskes opført ved Velling Mærsk, skulle efter planen have været behandlet på byrådsmødet tirsdag, men byrådet besluttede at udskyde sagen. 

"Det skyldes, at vi rent juridisk ikke kan tage endelig beslutning i sagen, før vetoet fra stiftet er endelig afklaret. Derfor vil jeg for en sikkerheds skyld anbefale, at vi udskyder sagen," forklarede borgmester Hans Østergaard (V).

Han fortalte videre, at han er i dialog med biskoppen ved Ribe Stift, der har nedlagt vetoet mod projektet, om et møde, som formentlig vil finde sted på torsdag i denne uge.

"Jeg er desuden bekendt med, at ministeren er tæt på at træffe en afgørelse i sagen. Derfor er jeg også overbevist om, at når nu sagen er så langt fremme, så kan vi godt udskyde den, uden at det nødvendigvis behøver betyde en væsentlig forsinkelse af projektet," sagde han.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark