Ringkøbing

Briller stjålet i svømmehal

Politiet undrer sig over et tyveri, der fandt sted i Ringkøbing Svømmehal.

En person fik torsdag aften stjålet et par briller under et besøg i Ringkøbing Svømmehal.

Der er tale om et par briller af mærket Fleye Etna med brunt stel, og brillerne har kostet hele 15.500 kroner.

Hos politiet undrer man sig over tyveriet.

"Når briller koster så meget, så er det typisk fordi, de er slebet på en speciel måde for at få dem til at passe til vedkommende, så det er lidt svært at forstå, at nogen kan finde på at stjæle dem," siger vagthavende ved lokalpolitiet i Ringkøbing.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark