Ringkøbing

Boligpriserne i Ringkøbing sætter rekord

Der er kommet mere end almindelig godt gang i boligmarkedet i Ringkøbing.

Aldrig har boligpriserne været højere i Ringkøbing. 

Det viser tal fra Realkreditrådet, som senest har opgjort priserne for 1. kvartal 2019. 

Her kan man se, at boligpriserne tog et gevaldigt hop i Ringkøbing, hvor prisen for en kvadratmeter bolig i gennemsnit blev solgt for 11.015 kr. 

Det er det højeste niveau nogensinde i Ringkøbing. 

Gennem hele 2017 og 2018 lå den gennemsnitlige pris på mellem 8.000 og 9.000 kroner per kvadratmeter. 

De nuværende priser er knap ti procent højere end før finanskrisen. 

Dengang lå priserne på godt 10.000 kroner per kvadratmeter. 

Ringkøbing er med længder det postnummer i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor det er dyrest at købe et hus. 

I de fire øvrige centerbyer lå priserne i 1. kvartal 2019 således: 

Videbæk: 6.935

Skjern: 6.795

Hvide Sande: 6.132 

Tarm: 5.799

For Tarms vedkommende er der tale om en stigning sammenlignet med kvartalet forinden, mens der er tale om et fald i både Videbæk, Skjern og Hvide Sande. 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify