Ringkøbing

Kvinde gav sig ikke til kende efter påkørsel

Bilist fandt selv bilen, der påkørt hende, på et autoværksted i Ringkøbing.

En kvindelig bilist forsvandt fredag ved 15-tiden fra en påkørsel af en anden bilist ved Holstebrovej-I.C Christensens Allé i Ringkøbing uden at give sig til kende.

Uheldet skete, da en 50-årig kvindelig bilist skulle dreje fra Holstebrovej ind på I.C. Christensens Allé. En anden kvindelig bilist kørte samtidig til højre fra I.C. Christensens Allé ind på Holstebrovej, og hun kørte ind i siden af bilen, der blev ført af den 50-årige kvinde - og forsvandt derefter fra stedet.

Den 50-årige kvinde ledte efter bilen, der påkørte hende. Hun fandt den på et autoværksted i Ringkøbing - og kontaktede politiet, som dagen efter klokken 14 tog ud på værkstedet og konstaterede, at der nok var tale om den pågældende bil.

De kontaktede derefter ejeren, en 80-årig kvinde fra Ringkøbing, som blev sigtet for uheldet samt at køre fra stedet uden at give sig til kende.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify