Hvide Sande

Ugens korte nyheder fra Hvide Sande

Bliv opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Hvide Sande på to minutter.

 

 

Anker Fjord Hospice får ny præst

Det blev 32-årige Heidi Sun fra Vejrum ved Struer, som fik stillingen ud af syv ansøgere.

LÆS MERE: 32-årig kvinde bliver præst på Anker Fjord Hospice

Løsningen er kun en opringning væk

Gyllelugt ved familiefest og jord efterladt på veje af landmænd kan på Holmsland klares med en opringning.

LÆS MERE: Landmænd tager hensyn, når naboer skal holde fest

Havvindmøllepark placeres i Nordsøen

Landets største havvindmøllepark skal ligge i Nordsøen, omkring 20 kilometer ud for Nissum Fjord. Det vedtog forligskredsen bag Energiaftalen tidligere på ugen. Havmølleparken kommer til at hedde Thor, opkaldt efter Thorsminde, og den skal levere strøm til 800.000 husstande.

Omfartsvej ved Søndervig vedtaget

Teknik- og miljøudvalget besluttede tirsdag, at der skal laves en omfartsvej ved Søndervig, så man undgår at skulle gennem krydset, når man skal frem og tilbage mellem Hvide Sande og Ringkøbing. 

LÆS MERE: Nu kommer omfartsvejen ved Søndervig

Kloster kan få løst et trafik-problem

Samtidig med beslutningen om at lave en omfartsvej ved Søndervig besluttede teknisk udvalg at undersøge muligheden for at lave en rundkørsel på Søndervig Landevej ved frakørslen til Kloster. 

LÆS MERE: Kloster kan få en længe ventet rundkørsel

Flot regnskab fra Landbobanken

Ringkjøbing Landbobank fremlagde tirsdag morgen sit årsregnskab 2018. 

LÆS MERE: Sådan klarede Landbobanken sig i 2018

Erhvervsnyt

Lars Bastholm Fey er tiltrådt som direktør i Klittens Fisk ApS. Han afløser Vibeke Madsen. 

Hvide Sande Seasight ApS og A/S Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri har stiftet selskabet HVSA Ejendomme ApS. Direktionen består af Carl Erik Kristensen og Anders Madsen. Selskabets formål er besiddelse og udlejning af fast ejendom. 

Nyt fra politiet

En bil, der holdt parkeret på p-pladsen ved Fakta i Hvide Sande, fik fredag den 22. februar klokken 15.10 buler i kofangeren. Det skete, da en Berlingo, antagelig tysk, påkørte bilen. Ejeren af Berlingoen kørte fra stedet uden at give sig til kende over for indehaveren af den bulede bil.

Navnenyt

Lynn Vivian Harris, Hvide Sande, er død. 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify