Ugens korte nyheder fra Hvide Sande
Rekordmange turister
Aldrig har så mange mennesker overnattet i danske feriehuse.
LÆS MERE: 2018 blev det bedste turistår nogensinde
Hærværk på Tyskerhavnen
Der er begået hærværk mod en mast til en værdi af 100.000 kroner på Tyskerhavnen.
LÆS MERE: Mast til 100.000 kr. ødelagt i Hvide Sande
58-årig fundet død
Den 58-årige mand fra Søndervig, som politiet har ledt efter, er fundet død.
LÆS MERE: Efterlyst mand fra Søndervig fundet død
Erhvervsnyt
EJ Ejendomme ApS i Søndervig er blevet opløst af skifteretten.
Nyt fra politiet
En 33-årig mand fra Ringkøbings opland blev torsdag klokken 13.15 stoppet af politiet på Søndervig Landevej. Han kørte bil efter at have fået frakendt sit kørekort.
En 53-årig mand var en tur på hospitalet, men slap ifølge vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi med overfladiske skrammer, da han fredag den 8. februar klokken 6.40 blev ramt på armen og i hovedet under en test af en sakselift i Mamrelund i Hvide Sande. Arbejdstilsynet ser, som ved alle arbejdsulykker, nærmere på sagen.
En 31-årig spiritus-påvirket mand fra Hvide Sande endte med tre sigtelser søndag den 10. februar om morgenen. Den første fik han, fordi han hoppede på møbler samt knuste glas og flasker ved indgangen til diskotek Poppen i Søndervig. Den anden fik han, fordi han nægtede at oplyse, hvem han var, hvilket betød, at politiet anholdt ham. Da han under anholdelsen var truende overfor politiet, indkasserede han den tredje sigtelse.
Navnenyt
Intet at berette.