Hvide Sande

Ugens korte nyheder fra Hvide Sande

Bliv opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Hvide Sande på to minutter.

Erhvervsnyt

Skifteretten har afsluttet konkursbehandlingen over JVMF IVS i Hvide Sande.

Nyt fra politiet

Politiet standsede ved midnatstid natten til torsdag en varebil i Søndervig. Varebilen viste sig at indeholde 45 plastik paller, som politiet antager er stjålet, dog uden at vide, hvor de eventuelt er stjålet fra. Politiet har taget pallerne med til stationen i Ringkøbing. Føreren af varebilen var en mand fra Vejle.

Onsdag klokken 12.40 blev politiet kontaktet, fordi nogle personer i Bjerregaard mente at have set et nødblus. Det viste sig dog at være falsk alarm, og redningsaktionen kunne afblæses.

Onsdag klokken 19.40 anmeldte en kvinde, som kom kørende mellem Nymindegab og Bjerregaard, at der blev affyret nogle røde raketter skråt hen over vejen. Hun vurderede dem ikke som nødraketter, og politiet gjorde derfor ikke mere ved sagen.

Lørdag den 16. november klokken 01.40 blev politiet kaldt til Hvide Sande pga. værtshusuorden. Tre-fire personer var ved at komme op at slås. Da politiet ankom, var der dog faldet ro over stedet.

Navnenyt

Elly Signe Jørgensen, Hvide Sande, er død, 86 år.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2020 Cookiepolitik / Udviklet af Optify