Hvide Sande

Ugens korte nyheder fra Hvide Sande

Bliv opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Hvide Sande på to minutter.

Kommer igen i år

Ligesom i 2018 afvikles også i år en afdeling af DM i Surf i Hvide Sande. Denne gang får konkurrencen imidlertid sin helt egen weekend.

LÆS MERE: DM i Surf får sin egen weekend

Det kom bag på lejrchefen

Else Søe er tovholder på Holmsborg Bibelcamping. Det er hende, der tager imod alle tilmeldinger og bestillinger i foråret, og under selve lejren er hun lidt overalt og sørger for, at nye deltagere ikke føler sig uden for, men bliver en del af fællesskabet.

LÆS MERE: Else Søe overrasket med en buket blomster

Live musik og øl fra lokalt bryggeri

Hvide Sande holder i dag, den 25. juli open by night med aktiviteter for børn og voksne.

LÆS MERE: Piratværksted og veteranbiler indtager byen

En tysk turist blev tirsdag middag reddet op af vandet ved Klegod af en anden strandgæst, da vedkommende kom i havsnød. Alarmen gik ved middagstid, men tyskeren var kommet op, inden bådene forlod Hvide Sande Redningsstation. Tyskeren blev bragt til undersøgelse på hospitalet.

Erhvervsnyt

Intet at berette. 

Nyt fra politiet 

En tysk bilist fik en straks-bøde på 3000 kroner, da bilisten af ukendte årsager kørte over i modsatte side af vejen.

LÆS MERE: Tysk bilist kørte frontalt ind i Hvide Sande-bilist

En Golf, der holdt parkeret på p-pladsen ved Hvide Sande Hallen, har fået knust sideruden i bagdøren. Hærværket skete fredag klokken 17.30-18.25.

Politiet fik onsdag klokken 16.08 en anmeldelse om, at en fire-årig pige fra Skødstrup var forsvundet fra Holmsland Klit Camping i Aargab. Anmelderen ringede igen klokken 16.49 for at sige, at pigen var fundet. Hun opholdt sig på en nabocampingplads.

En 27-årig bilist fra Hvide Sande blev lørdag klokken 14.20 påkørt bagfra på Søndergade i Hvide Sande. Bilisten, der påkørte ham, kørte fra stedet uden at give sig til kende. Vedkommende kørte i en sølvmetallic Renault Twingo, der ifølge vagthavende ved Lokalpolitiet i Ringkøbing, fik skader på fronten.

Navnenyt 

Intet at berette. 

 

Se billederne fra open by night i Hvide Sande på FaceBook-siden Vestnyt.dk. 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify