Ugens korte nyheder fra Hvide Sande
Sommerhusejere skal op med pungen
Et flertal i byrådet vedtog tirsdag en spildevandsplan, som betyder, at knap 1700 sommerhuse skal kloakeres.
LÆS MERE: Byrådet kræver sommerhusområder kloakeret
Ja til nye, høje huse på Nørregade
Et stort flertal i byrådet vedtog tirsdag, at der kan opføres 18 boliger fordelt på tre etager på Nørregade i Hvide Sande.
LÆS MERE: Jens Erik Damgaard: Lad os kalde det den ny Berlinmur
Kronprins på besøg
Kronprins Frederik var torsdag på besøg i Hvide Sande, hvor han skulle indvie den nye havmøllepark Horns Rev III.
LÆS MERE: Kronprins og Hvide Sande-elever satte gang i havmøller
Erhvervsnyt
Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn kom ud af første halvår af 2019 med et overskud på ikke mindre end 21,2 mio. kr. før skat. Det er knap 9 mio. kr. mere end for samme periode i 2018.
Bjørn Myrseth (formand) er fratrådt bestyrelsen for Atlantic Sapphire Denmark A/S i Hvide Sande.
LÆS OGSÅ: Holmsland Maskinforretning udvider på flere fronter
Nyt fra politiet
Brandfolk måtte mandag morgen rykke ud til Nordsø Fisk i Hvide Sande, hvor der var opstået en brand. Det tog brandfolkene en halv times tid at slukke branden.
Politiet standsede tirsdag en ung mand fra Ringkøbing på Søndervig Landevej. Det viste sig, at manden havde fået frakendt sit kørekort. Han blev derfor sigtet for at køre uden kørekort. Den unge mand havde lånt bilen af en mand fra Ballerup, som blev sigtet for at have lånt sin bil ud til en person uden kørekort.
En ung mand fra Ringkøbing blev onsdag klokken 16.55 standset i sin bil på Kirkevej i Hvide Sande. Det viste sig, at han kørte uden kørekort, og han blev derfor sigtet for dette. Bilen havde han lånt af en person fra Ballerup, som blev sigtet for dette.
Navnenyt
Intet at berette.