Hvide Sande
Designerlamper og -stole for 75.000 kroner stjålet
En landejendom mellem Søndervig og Ringkøbing blev onsdag ribbet for designerlamper og -møbler.
Tyve brød i løbet af onsdagen ind i en landejendom på Søndervig Landevej, hvor de forsvandt med designerlamper og -møbler til en værdi af cirka 75.000 kroner.
Indbrudstyvene stjal tre PH-lamper, fire Ch 24 Y-stole, designet af Hans J. Wegner, samt Arne Jacobsens lænestol, Ægget i rød.
De tre lamper er en PH 21 bordlampe i mat sort, en PH 80 standerlampe samt en PH 80 bordlampe.
Indbruddet blev begået onsdag i tidsrummet fra klokken 7.30 til klokken 17.30.