Hvide Sande

Tysk sejler samlet op af helikopter på fjorden

Efter en omfattende eftersøgning blev en 20-årig tysk sejler fundet i live.

En 20-årig tysk mand har det efter omstændighederne godt og ventes at blive udskrevet i dag, oplyser vagthavende ved Lokalpolitiet i Ringkøbing. 

Manden var i går sejlet ud på Ringkøbing Fjord i sin laserjolle, men da han ikke som lovet vendte tilbage klokken 19, slog hans forældre alarm.

De to redningsbåde fra Hvide Sande, Marinehjemmeværnet Hvide Sande-Ringkøbing samt helikopter gik straks i gang med at lede efter den unge mand.

Han blev efter flere timers søgen fundet af helikopteren, som samlede ham op. Efterfølgende blev han kørt til Herning Sygehus, hvor han blev indlagt.

 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify