Hvide Sande

Musik-proffessor får sine hunde

Steven Dann, professor på Hvide Sande Masterclass, ledte sidste år forgæves efter engelske kaptajnshunde.

Steven Dann besøgte under Masterclass 2018 antik-butikken i Hvide Sande. Den canadiske professor, der undervier i bratsch og kammermusik på Glenn Gould School i Toronto, var nemlig på udkig efter et par engelske kaptajnshunde.

Men forgæves.

Antik-forretningen købte imidlertid otte sæt hunde. Anne-Marie Hjelm, leder af Hvide Sande Masterclass, fotograferede hundene på rad og række og sendte billedet til ham.

"Han blev så glad og bad mig købe et bestemt par," fortæller hun, smiler og tilføjer, at Steven Dann nok glæder sig ekstra meget til at komme igen i år.

De engelske kaptajnshunde ligger indtil da trygt og godt indpakket hos Masterclass-lederen.

Engelske kaptajnshunde blev blandt andet brugt i gamle kaptajnsbyer. Når husets herre var hjemme, vendte hundene hovederne ind i stuen – og ud mod gaden, når han var taget på søen...

Hvide Sande Masterclass 2019 løber af stablen den 22.-29. september og byder om aftenen på en række lokale koncerter.

Foto: De to engelske kaptajnshunde, som Anne-Marie Hjelm, leder af Hvide Sande Masterclass, har købt for den canadiske professor.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify