Hvide Sande

Kunderne roser tapas-spisestedet Lille K

Det nye og kombinerede spisested og specialbutik fik en rigtig god start i påsken.

Louise og Michael Grantland åbnede lige før påske deres nye restaurnat, Lille K Kommandobroen. Spisestedet er blevet taget godt imod.

"Det er gået godt, det var pænt besøgt i påsken, men nu er det mere stille," fortæller Michael Grantland.

Kunderne har været en blanding af lokale samt turister.

"Så vidt jeg ved, har det kun været glade gæster, der er gået ud igen," siger han og smiler.

Take away

Lille K Grantland er holdt i en enkel og rustik stil, som kontrast til Kommandobroen by Grantland, oplyser Michael Grantland.

Stedet er en kombination af et tapas-spisested og en specialbutik med plads til 18 spisende gæster. Størstedelen af den mad, der laves i køkkenet er da også take away.

Butikken byder blandt andet på et udvalg af vine samt spiritus, specielle oste, pestoer, chokolader med mere.

"Vi har solgt en del vin og specialiteter," fortæller Michael Grantland.

Butik og spisested har åbent dagligt, undtagen mandag, da er der lukket.

Mad ud af huset

Lille K Grantland har en rimelig stort køkken, så stort, at der bliver her, som Michael Grantland vil lave den mad ud af huset, som i øjeblikket bliver lavet på Kommandobroen by Grantland.

"Når vi kommer rigtig i gang, så vil vi lave mad ud af huset her, fordi der er et større køkken og bedre plads," siger han.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify