Skiltet er fjernet på Kunstnerboligen i Hvide Sande
"Art 56" stod der på det flotte skilt, der pryder Kunstnerboligen i Hvide Sande.
Eller rettere prydede, for skiltet er sidder nemlig ikke længere på boligen, det er slet og ret fjernet - ifølge Lei Iben Raunow Andersen, destinationsmanager i Holmsland Klit Turistforening, er det sket enten Langfredag eller påskelørdag.
"Nogle har syntes, det var et rigtig fint skilt, der sad på Kunstnerboligen, og har valgt at skrue det af og tage det med sig," fortæller en ærgerlig destinationsmanager.
Holmsland Klit Turistforening og Feriepartner Hvide Sande, der ejer Kunstnerboligen, kunne godt tænke sig at få skiltet tilbage.
"Så hvis nogle finder det, så kan det afleveres helt anonymt på Nørregade 2B i Hvide Sande," understreger Lei Iben Raunow Andersen.