Hvide Sande

Museumsskib på værft i Hvide Sande

Håndværkerne på Hvide Sande Shipyard er i gang med en større renovering af et tysk museumsskib.

Der er godt gang i aktiviteterne på skibsværftet Hvide Sande Shipyard.

Det kan man læse i en nyhedsmail, som værftet har sendt ud i denne uge.

Blandt andet har håndværkerne på værftet travlt med en større renovering af et tysk museumsskib, som fra næste sommer skal ligge i Hamborg, hvor den skal være med til at fortælle om byens maritime historie.

Museumsskibet hedder No. 5 Elbe, og der er tale om en skonnert fra 1883. I løbet af vinteren skal skibet have udskiftet op mod 100 spanter. Derudover vil skibets skrog blive renoveret.

Tyske rejetrawlere

Hvide Sande Shipyard fortæller desuden i nyhedsmailen, at værftet i september og oktober havde besøg af to tyske rejetrawlere, som skulle have udført forskellige reparations- og vedligeholdelsesopgaver.

Skipperen på trawleren Heimdall, som er den ene af de to tyske trawlere, der har været på værft i Hvide Sande, roser de vestjyske håndværkere for det arbejde, de har uført.

"Det er tydeligt at se, at hver enkelt medarbejder på værftet er motiveret, og at de sætter en ære i det håndværk, der bliver udført. Denne indstilling kan ses på den høje kvalitet, jeg har fået leveret," siger han.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark