Kunstneren Troels Trier har aldrig udstillet så mærkeligt et sted
Multikunstneren Troels Trier er 79 år og har udstillet utallige og vidt forskellige steder. Men at udstille i den 120 meter lange manøvregang under afvandingsslusen, det havde den erfarne kunstner og udstiller alligevel aldrig prøvet før.
"Det er det mest mærkelige sted, jeg nogensinde," sagde Troels Trier ved ferniseringen på Kunst i Slusen Art Hvide Sande søndag eftermiddag.
Sidst han var i området, udstillede han i mere almindelige lokaler - på Ringkøbing Rådhus.
"Men det her er et utrolig spændende sted at udstille, og jeg er utrolig taknemlig for, at jeg kan udstille her," sagde Troels Trier.
"Kunsten er min levevej og min passion, og jeg vil gerne have kunsten ud til folk. Det gør den her - det er en original idé at udstille her," sagde den 79-årige kunstner, der udstiller tegneserie, som han selv kalder dem.
Økonomen og kunsten
Peter Sand, administrerende direktør for den kommende oplevelsescenter, Naturkraft, ved Ringkøbing, talte ved ferniseringen. Han understregede, at kunsten har en vigtig rolle i vores liv.
"Kunst er essensen af eksistens. Vi kan bruge endnu mere kunst og kultur, og vi kan spare på medicinen, hvis det giver kunsten et skud," sagde han og tilføjede:
"Det er fantastisk, når kunst og kultur overrasker. Den gør mit liv meget mere farverigt, og jeg vil ikke være den foruden her på kanten af eksistens.
Gratis adgang
Udstillerne ved årets Kunst i Slusen Art Hvide Sande er udover Troels Trier, Otto Pilgaard og Olav Martinsen.
Olav Martinsen, der bor i Velling, viser malerier. Han mestrer også at bygge både vikingeskibe og -kirke; de kan ses i Bork Vikingehavn.
Otto Pilgaard, der bor i Ringkøbing, er lærer på Den danske Design- og Håndværkerefterskole i Skjern. Han er ophavsmand til og arrangør af International Wood Sculpture Symposium i Ringkøbing, og arbejder i træ og med keramik. Det er nogle af hans keramiske værker, der kan ses i manøvregangen.
Kunst i Slusen er åben hver dag klokken 11-17 til den 16. august.