Hvide Sande

Lykke er taknemmelig for hver dag

Hun blev opereret for brystkræft for fire år siden. Nu kæmper hun dagligt med at acceptere, at hun er træt og “kun” kan arbejde ni timer om ugen.

Lykke Lymann var til sin første generalforsamling i Kræftens Bekæmpelse Holmsland Lokalforening i 2016, og året efter blev hun headhuntet til bestyrelsen.

“Jeg var meget stolt og beæret over at blive spurgt,” siger hun, smiler og tilføjer:

“Men det er underligt, at det er ens sygdom, man er frivillig indenfor.”

Den 26. oktober 2015 opdagede Lykke Lymann en knude i sit ene bryst.

Hendes mand, Anders, arbejdede offshore, og hun var alene med alle tre børn. Det var hårdt at gå til læge, mindes hun. Lægen mente ikke, der var noget. Det mente de heller ikke på hospitalet - men biopsien viste noget andet. Det var kræft, lød beskeden, da hun og hendes mand var til samtale på sygehuset.

“Jeg tænkte, brystkræft, og spurgte, hvad gør vi så nu? Anders fik det dårligt og gik ud – og jeg fornemmede, at det ikke lige var så godt,” fortæller den 37-årige Lykke Lymann.

Den 26. november 2015 fik hun en brystbevarende operation fulgt op af cirka 15 kemobehandlinger.

“Det var forfærdeligt. Den første var på Noahs et års fødselsdag. Vi skulle have gæster om aftenen, og jeg kunne ingenting,” siger hun.

2015 blev til 2016, og hendes mand fik otte måneders orlov fra sit daværende job på Fanø Kranservice for at få tilværelsen med de tre børn - Noah, Luna og Sander, der i dag er fire, syv og otte år - til at hænge sammen.

Lykke Lymann fik kemo til midt i maj 2016 og skulle derefter have stråler.

“Det sagde jeg nej til. Jeg bad om at få fjernet begge bryster,” fortæller hun.

Brystkræften var en aggressiv type og en lægesamtale nagede og gnavede i hende – hun turde ikke tage nogen chancer.

“Lægen sagde, at det var en kritisk sygdom og et spørgsmål om tid, inden kræften vendte tilbage. Jeg brød fuldstændig sammen,” fortæller Lykke Lymann og tilføjer, at den samtale har påvirket hende meget.

Hun ville gerne have klar besked og fik “bevilget” en samtale med en anden læge, inden den næste operation.

Den fik hun den 23. juni 2016, begge bryster blev fjernet, og implantater blev lagt ind.

Selv var hun ligeglad med at få implantater, men børnene skulle ikke opleve en mor uden bryster, understreger hun.

Det var en omfattende operation. Lykke Lymann boede den første tid hos sin moster, der også var med til alle samtaler og kørte hende til kemo.

“Jeg troede ikke, jeg kunne komme tættere på familien, men det er jeg kommet – de har været gode til at komme og hjælpe og støtter altid op,” siger hun og tilføjer:

“Anders og jeg er også kommet tættere på hinanden. Det har været svært, men også givet rigtig meget. På et tidspunkt kom vi længere og længere ud over kanten, men vi har hjulpet hinanden ind igen,” Lykke Lymann, der også hedder Berger Tarbensen.

Hun er netop kommet i behandling for den depression, som er fulgt i kølvandet på kræft- og brystoperationerne samt nogle mislykkede jobafklarings- og praktikforløb i tre forskellige køkkener – og måske en ubearbejdet sorg over sin mor, som hun mistede i en alder af 18 år.

“Jeg kunne ikke overskue tingene i et køkken. Jeg var helt smadret, når jeg kom hjem. Det var forfærdeligt, for det er det, jeg er uddannet til og gerne vil,” siger hun og tilføjer, at det er ok, hun ikke skal være kok lige nu.

Hun er undervisningsassistent i en 5. klasse på Hvide Sande Skole – ni timer om ugen fordelt på tre dage. Det fungerer.

“Jeg er glad for arbejdet, og børnene er glade for mig. Men det er svært at acceptere, at jeg kunne arbejde ti-tolv timer om dagen som kok – og nu ni timer om ugen,” siger Lykke Lymann.

“Som det kører nu, fungerer det godt på arbejde og hjemme. Børnene har det godt, og vi har det godt,” fortæller Lykke Lymann, der er taknemlig for hver dag.

Angsten for, at kræften vender tilbage, sidder imidlertid stadig i hende.

Og hun har bebrejdet sig selv, at hun nok fik kræft, fordi hun spiste for meget slik, drak for meget cola, var overvægtig, spiste røde bøffer og ikke dyrkede motion.

“Men jeg er her endnu. Det er fire år siden – det har ikke været en dans på roser, men jeg er her endnu,” siger hun og smiler.

Selv om det kniber med energien, vil hun hjælpe ved Ulvetimen i Helligåndskirken – og i den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse, inklusiv Lyserød Lørdag den 5. oktober, hvor både Sander og Anders, der arbejder på AS Scan, deltager i sponsorløbet.

“Det tager på ens kræfter, men ellers kom jeg slet ikke ud. Mit liv skal ikke kun være børn og arbejde. Jeg skal have input andre steder fra. Jeg er glad for, at jeg går ind og giver noget igen til Kræftens Bekæmpelse – og lokalforeningen er supergod," siger Lykke Lymann og smiler. 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify