Hvide Sande

Juleskibet har sat kurs mod Hvide Sande

Sidste år uddelte julemanden og nissebørnene næsten 200 poser slik.

Søndag den 2. december er der mulighed for, at børn og barnlige sjæle kan få en oplevelse af de helt store, når juleskibet ankommer til Hvide Sande.

Skibet ankommer med julemand og nissebørn klokken 11, og når skibet har lagt til kaj, går turen op til torvet ved Vestjysk Bank, hvor der vil blive sunget og danset om juletræ.

På torvet vil der også være gratis risengrød og saftevand til alle, der møder op for at hilse på julemanden.

Der bliver også uddelt slik til børnene. Sidste år blev der uddelt ikke færre end 196 slikposer.

“Det plejer at være en festlig dag med højt humør og masser af glade mennesker,” siger Inger Kott, der er indehaver af butikken Guld og Sølv i Hvide Sande. Inger Kott har stået for arrangementet de seneste fem-seks år.

Aktiviteterne på torvet ventes at vare frem til klokken 13.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify