Hvide Sande

Havnen siger nej til renseanlæg

Hvide Sande Havn mener, at risikoen for utilsigtede hændelser er for stor.

Der kommer ikke noget renseanlæg på havnen i Hvide Sande.

Det har bestyrelsen i Hvide Sande Havn besluttet.

"I havnens bestyrelse har vi besluttet at meddele Georg Anneberg, at risikoen for utilsigtede hændelser set i lyset af vores fokusering på fiskeri og turisme gør, at vi ikke kan tilbyde at udleje arealet på havnen til formålet," siger bestyrelsesformand Iver Enevoldsen til Dagbladet.

Formanden for Ringkøbing-Skjern Kommunes teknik- og miljøudvalg, John G. Christensen, kalder beslutningen for "klog", og han tilføjer over for Dagbladet, at han har svært ved at forestille sig, at udvalget ville have sagt god for anlægget.

Anmodningen om at opføre et renseanlæg på havnen i Hvide Sande har skabt debat, og mange i området har ytret modstand mod projektet.

Blandt andre har formanden for Ringkøbing Fjord Turisme erklæret sig som modstander af frygt for, at det vil få negative konsekvenser for turismen, hvis man opfører et renseanlæg så tæt på badestranden i Hvide Sande.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark