Hvide Sande
Her er priserne på de nye ferielejligheder i Søndervig
Boligcenter Vestjylland forventer, at lejlighederne ryger hurtigt.
Der er nu sat priser på de nye ferielejligheder i Søndervig, der kommer til at ligge der, hvor diskoteket Brændingen tidligere holdt til.
Det er Boligcenter Vestjylland, der står for salget af lejlighederne, og faktisk er 15 af de 22 lejligheder allerede reserveret.
Ønsker du at erhverve en af de resterende syv lejligheder, koster det mellem 1.745.000 kroner og 1.895.000 kroner.
Prisen afhænger af, hvor lejligheden er placeret i det nye kompleks.
Lejlighederne ventes at stå færdige i 2020.