Hvide Sande

Hjælme og grenkvas holder på sandet

Klitfoged Hanne Kvist og fire medhjælpere planter årligt titusindvis af hjælme for at hindre sandflugt.

Sandet knyger hen over klitten ved Vestkysten - båret af storm og blæst. Det lægger sig som driver – ligesom sne – på den anden side af klitten i læ for vinden.

Det er den sandflugt, som Hanne Kvist i sin egenskab af klitfoged på en syv kilometer lang strækning fra Hvide Sande sydstrand til Nordsø Camping, arbejder på at forhindre.

Hun og fire medhjælpere planter hvert år hjælme i titusindvis for, at de skal vokse sig store, forgrene sig og holde på sandet.

Hårdt arbejde

Men de skal først have fat i hjælmene, og planteskoler ligger ikke inde med så store mængder. Derfor er de selv ude med spaden og graver planterne op i de gamle klitter længere sydpå, hvor det trænger til at blive tyndet ud.

Hanne Kvist lægger ikke skjul på, at det er hårdt arbejde, for hjælme har et ligeså omfattende rodnet som senegræs, men de “fire drenge” (hendes mand, to sønner og svigersøn, red.) er gode til at hjælpe, når der er brug for det.

Klitfoged i 1997

Hjælmene plantes i løbet af cirka fire uger i efteråret, og de arbejder sammen to og to – en graver hullet, en anden sætter planten i. Og det går tjept – en person kan plante omkring 6000 planter om dagen.

“Medhjælperne har plantet i mange år, og så får man et tav på det,” siger Hanne Kvist.

Hun begyndte selv som medhjælper i 1990’erne for at bidrage til husholdningen, da det var dårlige tider for mink-branchen. Hanne Kvist brændte så varm på arbejdet, at hun i 1997 tog over, da Lis Hornbæk ønskede at stoppe som klitfoged.

Det nytter noget

Den 60-årige Hanne Kvist, der er ansat af Naturstyrelsen i Blåvandshuk og ligesom medhjælperne lønnet, er fortsat begejstret for arbejdet.

“Det gør virkelig nytte, når vi planter hjælme og lægger kvas, fyr og gran, i klitterne, for det tager noget af fygesandet, så det ikke generer sommerhuse og fastboende,” understreger Hanne Kvist og tilføjer, at de nye hjælme hurtigt dækker en hel klitside.

Hun fortæller og viser også grundejerforeninger, hvad og hvordan de skal gøre for at forhindre sandflugt.

“Grundejerforeningerne er aktive, og det er fantastisk, at nogen tager initiativ til det – og det smitter af fra grundejerforening til grundejerforening. De mødes til en arbejdsdag, hvor de planter hjælme og lægger kvas og slutter af med smørrebrød og øl,” fortæller Hanne Kvist, der møder op for at takke for indsatsen.

Hun oplever, at der i år er en stor interesse for at komme med til Naturstyrelsens årlige klitsyn i april-maj – på grund af store mængder sand.

“Den tørre sommer sidste år, gjorde sandet på stranden mere flytbar, og det skal ikke blæse mere end en kuling, så bliver sandet blæst ind – og det blæste tre gange i september,” siger Hanne Kvist.

Pas på klitterne

Hanne Kvist har også øje for, hvordan man færdes i klitterne.

“Mange ved ikke, at man ikke må vandre på tværs i klitterne, fordi det øger sandflugten, men at man skal gå på stierne,” siger hun.

De officielle stier over klitterne er mærket med et grønt skilt, der har nummer på begge sider – og de ligger tæt langs Vestkysten.

“Når folk bruger stierne med numre, kan de også let finde tilbage til deres sommerhus – samtidig med, at de passer på naturen,” siger Hanne Kvist, der glæder sig, når hun ser folk på en af stierne.

 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify