Hvide Sande

Fra midnat natten mellem fredag og lørdag lukkes grænsen for tyske feriegæster.

Det fremgik temmelig uklart på dagens pressemøde med udenrigsminister Jeppe Kofoed (S). 

Tilsyneladende var der heller ikke mange journalister på pressemødet, der nærlæste de papirer, de fik udleveret. 

Ikke desto mindre har regeringen besluttet at lukke grænsen til Danmark for tyske feriegæster. 

Det kan man læse på Udenrigsministeriet hjemmeside, hvor det fremgår langt nede i et dokument om nye rejsevejledninger. 

"For så vidt angår indrejse i Danmark vil det fra lørdag den 24. oktober 2020 kl. 00.00 kræve et anerkendelsesværdigt formål at indrejse i Danmark for personer med bopæl i Cypern, Letland og Tyskland (med undtagelse af Slesvig-Holsten)," fremgår det. 

Det betyder blandt andet, at tyske feriegæster, medmindre de bor i Slesvig-Holsten, ikke får mulighed for at komme på ferie i Danmark i den kommende tid. 

Feriehusudlejernes Brancheorganisation vurderer, at det vil koste over en million overnatninger, hvis grænselukningen kommer til at stå på året ud. 

I en by som Hvide Sande vil det især ramme de handlende, som vil miste omsætning, fordi de mange tyske feriegæster udebliver. 

Det er anden gang  i år, at regeringen lukker grænsen pga. situationen med Corona-virus. 

Første gang var i foråret, hvor grænsen var lukket fra midten af marts frem til midten af juni. 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2020 Cookiepolitik / Udviklet af Optify